Jernmangel er den hyppigste mangeltilstand i Danmark, og både mænd og kvinder kan opleve symptomer på jernmangel flere gange gennem livet. Få viden om de klassiske tegn på jernmangel her, så du ved hvilke symptomer på jernmangel, du skal holde øje med og reagere på for at undgå, at symptomerne forværres.
Hvad er jernmangel?
Mangel på jern i kroppen opstår, når kroppen har et større tab af jern, end den kan nå at optage på ny. Din krop forbruger hele tiden jern, blandt andet i dannelsen af hæmoglobin i de røde blodlegemer og myoglobin i dine muskler. Jern er også essentielt for en normal immunfunktion samt for dannelsen af DNA og mange af kroppens enzymer. Det er derfor vigtigt, at kroppen løbende tilføres jern gennem den kost, du spiser, samt eventuelt via et supplerende tilskud, for at opretholde en sund jernbalance.
Vil du vide mere? Få yderligere information om jernmangel på vores informationsside her.
Symptomer på jernmangel – 8 tegn på jernmangel
De 8 mest almindelige symptomer på jernmangel er:
- Du føler dig mere træt, end du plejer
- Din hud er blegere og mere mat end vanligt
- Du oplever slaphed i kroppen og nedsat udholdenhed
- Du oplever gentagne tilfælde af muskelsmerter eller ømme muskler
- Du oplever hyppigere hovedpine og svimmelhed
- Du har øget tendens til uro i benene
- Du har tendens til kolde hænder og fødder
- Du oplever hjertebanken og åndenød
Påvirker jernmangel udseendet?
Ja, mangel på jern kan oftest ses på en persons fysiske udseende. Som nævnt er bleghed, hårtab og flossede negle almindelige symptomer på jernmangel. Du vil også typisk kunne spotte jernmangel ved at kigge på kanten af øjnene omkring øjenlågene, samt indersiden af læberne og dine gummer. Jernmangel vil give symptomer ved øjne, læber og gummer, der fremstår mindre røde i farven, end de gør, når du ikke har jernmangel.
Hvem er i særlig risiko for at opleve symptomer på jernmangel?
Jernmangel kan i princippet ramme alle uanset køn, alder og generelt helbred. Symptomer på jernmangel ses dog hyppigst inden for følgende grupper:
- Kvinder, der er gravide eller ammende
- Kvinder, der har tendens til at bløde meget under menstruationen
- Piger i puberteten, da de både vokser meget på kort tid og får menstruation
- Mennesker, der spiser en plantebaseret kost, da optageligheden af jern fra planter ikke er lige så god som jern fra animalske kilder
- Mennesker, der dyrker sport på eliteplan, og som derfor har brug for meget jern for at opbygge og vedligeholde muskelmasse
- Mennesker med kroniske sygdomme, herunder kræft eller nyre- mave- eller tarmrelaterede sygdomme
Tilhører du én eller flere af de nævnte risikogrupper, er det dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du lider af eller kommer til at lide af jernmangel. Der er mange faktorer, der spiller ind, og uanset om du er i øget risiko eller ej, bør du derfor altid være opmærksom på symptomer på jernmangel.
Hvor farlige er symptomerne på jernmangel?
Længerevarende jernmangel er en alvorlig tilstand, da et lavt niveau af jern i kroppen på sigt kan udvikle sig til blodmangel (anæmi). Ved anæmi producerer kroppen ikke tilstrækkeligt med røde blodlegemer, der har afgørende betydning for en række livsvigtige processer, særligt i forhold til iltoptagelse. Har du mistanke om, at du lider af mangel på jern, er det derfor vigtigt at få undersøgt årsagen til dine symptomer på jernmangel nærmere.
Symptomer på jernmangel – hvad gør jeg nu?
Du kan kontakte egen læge med henblik på at få taget en blodprøve, hvis du oplever, at din krop har det anderledes end sædvanligt. Prøven vil kunne påvise eventuelle mangeltilstande, og lægen kan herefter vejlede dig i forhold til tilskud af jern, den rette dosis til dit behov, og de mest almindelige bivirkninger ved jerntilskud.
Der er rigtig mange, der kan have gavn af at tage et let optageligt tilskud af jern ved siden af en varieret kost, og jernmangel er langt mere almindeligt, end de fleste tror. Der findes heldigvis mange gode jerntilskud på markedet, heriblandt vores egen aminoJern, som du kan læse nærmere om her.