Jernmangel er den hyppigste mangeltilstand blandt de for mennesker livsnødvendige mineraler. Hvis kroppen ikke får tilført tilstrækkeligt jern med kosten, eller hvis kroppens jerntab er større end jernoptagelsen i tarmen, udvikler man jernmangel over tid.

Mange stofskifteprocesser vil blive negativt påvirket i forskellig grad afhængig af, hvor stor en jernmangel man har. Ved svær jernmangel nedsættes dannelsen af hæmoglobin og man udvikler jernmangelanæmi, dvs. mangel på røde blodlegemer, i daglig tale kaldet “blodmangel”.

Symptomer på jernmangel

Jernmangel kan medføre:

  • Træthed, uoplagthed
  • Søvnproblemer
  • Uro i benene, specielt om natten
  • Nedsat kognitiv funktion
  • Øget følsomhed for kulde (kuldskærhed)
  • Svien i tunge- og mundslimhinder
  • Hårtab, tyndt hår, skøre negle
  • Nedsat immunforsvar med hyppige infektioner

Yderligere symptomer ved jernmangelanæmi

Jernmangelanæmi kan yderligere medføre:

  • Hovedpine
  • Nedsat evne til fysisk aktivitet (hurtig udtrætning)
  • Udtalt åndenød ved fysisk aktivitet
  • Hjertebanken (både i hvile og ved fysisk aktivitet)

Jernmangel hos gravide

Jernmangel hos gravide bevirker:

  • Øget risiko for for tidlig fødsel
  • Børn med lav fødselsvægt
  • Ekstra træthed hvor kroppen i forvejen er på overarbejde

Behandling og forebyggelse af jernmangel

Mange af de symptomer som opstår som følge af jernmangel, er uspecifikke og kan skyldes andre sygdomme. Det er derfor vigtigt at sikre, at der faktisk foreligger jernmangel ved at tage en blodprøve og måle jernstatus.

Man skal stile efter at give den mindste jerndosis som kan forebygge eller behandle jernmangel. Jern i for høje doser kan udløse dannelse af frie radikaler og give oxidativt stress som kan medføre skader på tarmen, som blandt andet viser sig ved mavesmerter. Der findes i dag mange forskellige jernforbindelser, der adskiller sig fra hinanden med hensyn til optageligheden og forekomst af mavegener.

Det er godt for vores sundhed at vælge sit jerntilskud ud fra princippet om “lavest effektive jerndosis” når man skal tage jern som tabletter eller mikstur.

Jernchelater versus jernsalte

De mest almindelige jernforbindelser i jerntabletter er ferrosulfat og ferrofumarat, men der er udviklet nyere organiske jernforbindelser, der har en bedre optagelse i tarmen, som fx ferrobisglycinat, hvor kliniske studier har vist at det optages 2-4 gange bedre end de almindelige jernforbindelser. Under behandling med almindelige jernpræparater ses hyppigt sort afføring og mavegener – den sorte afføring skyldes det jern, der ikke optages, men udskilles med afføringen (overskudsjern).

Når ændring i kosten ikke er tilstrækkeligt til at genoprette din jernbalance, skal du tage et jerntilskud. Det kan være fordelagtigt at vælge et jerntilskud, der har en dokumenteret god optagelse, få gener og som kan fås til en fornuftig pris.

aminoJern Ferrochel™ – et jernchelat fra Pharmovital ApS – optages 2-4 gange bedre end de traditionelle jernsalte som ferrofumarat, ferrosulfat og jernglukonat. Det betyder, at jerndosis kan nedsættes tilsvarende samtidig med at du effektivt genopretter din jernbalance. Jernforbindelsen i aminoJern er undersøgt på gravide på et dansk sygehus i et studie foretaget af Pharmovital ApS samt i flere end 20 internationale studier.

Vigtig information for gravide: Gravide, der ikke har jernmangel i uge 10 kan nøjes med 25 mg jern fra aminoJern, som dokumenteret i en klinisk afprøvning på Næstved Sygehus.

Gode råd til jernindtag

  • Spis en varieret og lødig kost
  • Når du spiser rødt kød så husk de jernholdige grøntsager, idet jernet heri optages bedre sammen med kød

Ændring i kosten

Vi kan spise os til megen sundhed, men det kan være en udfordring alene at forlade sig på kostændringer for at overkomme jernmangel. Hvis man vil prøve at afhjælpe eller behandle jernmangel eller jernmangelanæmi gennem kostændringer, kan det nemlig kun ske på én måde – ved at indtage rigelige mængder af kød. Kød er det eneste fødemiddel der indeholder meget af det let optagelige hæmjern. Det gælder først og fremmest rødt oksekød, i mindre grad kød fra svin, fjerkræ og fisk.

Det er vigtigt at vide at kød udover hæmjern også indeholder nogle forbindelser, der øger optagelsen af ikke-hæmjern, de såkaldte “kødfaktorer”. Så hvis man spiser kød til et i øvrigt vegetarisk måltid, vil kødfaktorerne også øge optagelsen af ikke-hæmjern i grøntsager.

Vegetarer indtager typisk mere jern end kødspisere, men optagelsen af jernet er dårligere og derfor har mange vegetarer små jerndepoter eller jernmangel. Hos denne gruppe er kostændring ikke en farbar vej ved jernmangel.

Befolkningsgrupper med ekstra behov for jern

Disse grupper har stor risiko for jernmangel:

  • Piger i puberteten
  • Kvinder i den fødedygtige alder
  • Gravide
  • Vegetarer, veganere og andre med specielle kostvaner
  • Bloddonorer
  • Eliteidrætsfolk
  • Personer der har unormale blodtab

Kontakt os