aminoJern Ferrochel®

– pakning med 40 tbl. / 100 tbl.

aminoJern Ferrochel® er et aminosyre-chelat. Forskning har vist, at dette jernchelat optages bedre af kroppen end de traditionelle jernpræparater i form af jernsalte. Ferrochel® jernforbindelsen produceres af det amerikanske selskab Albion Laboratories Inc.

Du skal ikke tage jern hvis:

Du bør ikke indtage et jernpræparat, hvis du har store jernreserver (høj serum ferritin), eller har fået stillet diagnoserne hæmosiderose eller hæmokromatose. Det er sygdomme, hvor der optages for meget jern fra mave-tarmkanalen.

Hvad gør aminosyrerne?

Aminosyrerne i aminoJern indkapsler jernet og medfører en bedre jernoptagelse i mave-tarmkanalen. jernets binding til aminosyrerne betyder også, at jernet i mindre grad påvirker optagelsen af andre næringsstoffer.

aminoJern optages 2-4 gange bedre end traditionelle jernpræparater

Det er en fordel at tage et jernpræparat, der optages bedst muligt fra mave-tarmkanalen. Derfor kan du indtage en mindre mængde aminoJern og opnå den samme effekt, som ved den dobbelte dosis af traditionelt jernpræparat.

Jern kan hæmme optagelsen af visse andre mineraler fx zink, kobber og mangan - og jo mere jern du indtager, desto større er den hæmmende effekt. Da aminoJern i mindre grad konkurrerer med andre næringsstoffer om optagelsen til mave-tarmkanalen, vil du opleve en bedre optagelse af andre mineraler end med traditionelle jerntilskud.

En tablet aminoJern indeholder:

25 mg jern i form af Ferrochel Bisglycinat.

aminoJern indeholder ingen rester af blod eller dyr. aminoJern indeholder ikke gluten, sukker eller laktose.

Særligt udsatte grupper

Følgende grupper kan have et særligt behov for et jernpræparat: teenagere, kvinder i den fødedygtige alder, gravide samt vegetarer og veganere. Ældre personer som spiser en ensformig og underlødig kost, samt bloddonorer og sportsudøvere har også et øget behov for et jernpræparat.

Gravide

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage 40-50 mg jern fra 10. graviditetsuge, men du kan altså nøjes med 1 tablet aminoJern med 25 mg jern fra uge 10, hvis du ikke har jernmangel, når du bliver gravid. aminoJern er testet i et lodtrækningsforsøg på gravide og det er dokumenteret, at 25 mg jern fra aminoJern er tilstrækkeligt til at forebygge jernmangel under graviditet*.

* Ferrous bisglycinate 25 mg iron is as effective as ferrous sulfate 50 mg iron in the prophylaxis of iron deficiency and anemia during pregnancy in a randomized trial. Forfattere: Nils Milman, Lisbeth Jønsson, Pernille Dyre, Palle Lyngsie Pedersen and Lise Grupe Larsen. Journal of Perinatal Medicine 2014 Mar;42(2): 197-206 doi; 10.1515.

Hvordan skal du tage aminoJern?

Kroppen optager jernet bedst, når du tager jernpræparatet enten ved sengetid eller mellem måltiderne. aminoJern bør indtages med et glas vand eller juice; aldrig sammen med mælk, kakao, kaffe eller te, da disse nedsætter optagelsen af jern. aminoJern bør heller ikke indtages sammen med vitamin- og mineraltabletter, kalktabletter eller andet kosttilskud eller medicin, da dette også kan nedsætte jernoptagelsen.

For at forebygge eller behandle jernmangel skal du tage én tablet dagligt eller følge din læges anvisning.

Symptomer på jernmangel

Typiske symptomer på jernmangel er træthed, uoplagthed, koncentrationsbesvær, åndenød, udmattelse, hårtab, bleg hud og blege slimhinder i øjnene og munden. Vær dog opmærksom på, at disse symptomer kan ses ved andre lidelser end jernmangel.

Påvisning af jernmangel

Blodprocenten måles på en blodprøve, som angiver koncentrationen af hæmoglobin i blodet. For kvinder er normalværdien 7-10 mmol/L og for mænd er normalværdien 8-11 mmol/L. Blodprocenten siger dog ikke noget om kroppens jernreserver.

Serum ferritin er den mest præcise biomarkør til måling af kroppens jernstatus og størrelsen af kroppens jernreserver i lever, milt og knoglemarv. Serum ferritin måles på en blodprøve hos din læge.

Du har…

Hvis din serum ferritin er:

Normale jernreserver

31-300 µg/L* (mænd)

31-200 µg/L* (kvinder)

Små jernreserver

15-30 µg/L*

jernmangel

under 15 µg/L*

* mikrogram pr. liter

Gener ved jernpræparater

Kan typisk være: kvalme, forstoppelse, løs mave og sortfarvning af afføringen. Disse gener skyldes det jern, der ikke optages fra mave-tarmkanalen.

På grund af den gode optagelse af jernet i aminoJern har du en lille eller slet ingen risiko for mavegener.

Dokumentation

Effekten af aminoJern Ferrochel® er dokumenteret af uafhængige forskere og du kan rekvirere en liste over artikler og andet materiale ved at henvende dig til Pharmovital.


Venlig hilsen
Pharmovital ApS


Retur til siden: Læger

Del denne side